ESG-politik

ESG (Environment - Social - Governance)
At tage samfundsansvar er helt naturligt for MC Tag.

nyt-tag-aarhus-silkeborg-horsens-aarets-arbejdsmiljoe-oestjylland

Arbejdsmiljø

Det har vi gjort i mange år ved for eksempel at have høj fokus på et godt og sikkert arbejdsmiljø for vores medarbejdere.
Vi er stolte af at have gjort det så godt, at vi flere gange har vundet Årets Håndværkers pris for Årets Arbejdsmiljø og været nomineret endnu flere gange.

Mange lærlinge under uddannelse

MC tager gerne det samfundsansvar, det er at uddanne unge mennesker, og har altid mange lærlinge på tagene.

Fleksibel arbejdsplads

Vores stærke MC Tag team omfatter også ansatte, som af den ene eller anden grund ikke arbejder fuld tid. Såkaldte §56-aftaler for personer, der lider af en langvarig eller kronisk sygdom. Vi finder nye roller til medarbejdere der grundet sygdom, skader eller alderens indflydelse ikke længere kan udføre deres oprindelige opgaver. Dermed holder vi dygtige medarbejdere med god viden og kompetencer i medarbejdergruppen, til glæde for dem selv men også for nye medarbejdere der kan drage nytte af de ældre medarbejderes erfaring.

Bæredygtighed

MC Tag sigter mod at reducere affaldsmængden og at sikre øget genanvendelse.

Det gør vi ved at:

  • overgå til papirløst bogholderi
  • genbruge stål, zink og andre metaller
  • anvende vores brugte tagsten til opbygning af veje
  • nedbringe plasticforbruget ved at bruge stærke genanvendelige presenninger til overdækning ved tagudskiftning, fremfor tynd engangs plastic-afdækning

Genbrugstræ bliver til nye byggematerialer

Comeback Woodshop arbejder sammen med forskellige virksomheder, og det er her MC Tag kommer ind i billedet: MC Tag sorterer brugte byggematerialer på byggepladserne. Det brugte træ bliver enten leveret eller afhentet af unge fra Comeback Woodshop, som klargør det til videresalg til forskellige virksomheder.

For eksempel leverer de gangbroer og andre relevante produkter til STARK i samarbejde med Gentræ.

En anden samarbejdsparther er Burnt Wood, som de leverer facade-elementer til i genbrugstræ. Her behandles og imprægneres træet, som bliver til smukke mørke elementer, ReWood, som genanvendes i byggeindustrien. Brændt træ er et bæredygtigt alternativ til trykimprægneret træ.

Sådan bliver genbrugstræ til nye smukke byggematerialer (ReWood)